Det var altså os, der inviterede sidste gang!
Er du typen, der holder venneregnskaber, og bliver du irriteret, hvis regnskabet ikke går op? Er du altid den, der inviterer, eller når de andre altid at komme dig i forkøbet, inden du overhovedet har fået fundet en dato?
I sidste uge, da vi skulle indspille podcasten De Glade Briller, kom vi til at snakke om venne-regnskaber. Min medvært Mette og jeg er begge sådan nogle typer, der ikke rigtigt holder regnskab, men det ved vi godt, der er nogen, der gør.
Balance på karma-kontoen
Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det handler vel om, hvordan man er som type. Nogen har brug for at have orden i regnskabet på den indre karma-konto, og får det ved at gengælde en hyggelig aften med en ny hyggelig aften. Nogen tænker, at det er jo bare er hyggeligt, når man er sammen, uanset hvem der tager initiativet. Så hvorfor ikke lade de andre gøre det.
Og så er der sådan nogle som mig, som måske har et større behov for at se andre i selskabeligt lag, end de umiddelbart har for at se mig. Og så bliver det jo unægteligt mig, der kommer til at invitere til middag i tide og utide. De af mine venner, der har behov for ligevægt i karmaregnskabet, vil jo få stress, hvis de skal invitere tilbage, hver gang, jeg får behov for at se dem.
Kend din type
Omvendt kan jeg ikke sige mig helt fri for indimellem at føle mig lidt overset og glemt, hvis de andre ingen initiativer tager. Så bliver spørgsmålet pludselig, om vi overhovedet ville bevare venskabet, hvis jeg ikke ringede. Den slags kan hjernen jo nemt gøre til en større krise, hvis man ikke stopper den.
Men ligesom jeg skrev i sidste uges indlæg, så hjælper det også her at bede om det, man gerne vil have. Så hvis regnskabstrangen og forladtheden melder sig, sender jeg en sms og beder om lidt opmærksomhed. Det får jeg heldigvis. Også selvom det sikkert virker lettere idiotisk på mange af mine venner at få sådan en besked.
De er søde, de bærer over og sender både opmærksomhed og kærlighed min vej. Og sådan kan man kende rigtige venner. Ikke på hvor meget og hvor regelmæssigt, de inviterer.