Når det nogle gange føles som om, alt håb er ude. Så er det godt at huske, at det er det ikke. Og hvis du øver dig i at håbe, kan rent faktisk gøre en forskel

Ja, jeg kan kun beklage, hvis der for anden gang i træk går corona i den her på bloggen. Men nu er det jo ikke fordi, der sker så frygtelig meget andet i mit liv end temmelig begivenhedsløs selvisolation med min bedre halvdel. Og han vil nok ikke sætte pris på, at mine skriverier kom til at handle om ham og hans fortræffeligheder, selvom der er utrolig mange af dem.

Når det ser sort ud

Du havde sikkert, ligesom jeg selv, håbet på, at når klokken slog 24 d. 31/12-2020 og vi bevægede os ind i 2021, så ville alt hvad der hed corona forsvinde som dug for solen. Det ville blive forår, solen ville skinne, træerne springe ud, fuglene gå amok med glædeskvidren og vi ville mødes med 100 mennesker til en kæmpe fest, hvor alle havde farvestrålende drinks i hånden. 

Det skete ikke. Så nu kan vi gøre 2 ting. Vi kan sige “Øv, det var ærgerligt, lad os håbe, det bliver bedre snart!”, eller vi kan sige “Øv, det var ærgerligt. Det bliver aldrig bedre!”. Hvilket af udsagnene får dig til at føle dig bedst tilpas?

Nemlig. Det første. For det giver plads til håb, drømme og noget at glæde sig til, hvorimod det andet udsagn får os til at ville krølle os sammen og gemme os under dynen. 

Håb er taknemmelighed

Når du håber, åbner du op for drømme og positive tanker. Du bliver opmærksom på de gode ting, alle de ting, du kan være taknemmelig over. Og at få opmærksomheden rettet hen imod det, der varmer hjertet, er en fornuftig taktik, hvis du skal klare dig igennem krisen med fornuften i behold. 

Og så er vi tilbage ved noget, jeg har nævnt før. Prøv at lave en taknemmelighedsdagbog. Det behøver ikke at være en fancy pancy sød-tøs dagbog. Det kan være en helt almindelig A4-blok eller et lille hæfte, post-its, en rulle toiletpapir. Det må aldrig være besværligt at komme gang.

Hav blokken liggende på natbordet, og hver aften, inden du går i seng, skriver du 3 ting, du er taknemmelig for. Intet for stort, intet for småt. Det træner din hjerne til at få øje på, de ting, der giver dig glæde. Og glæde kan man ikke få for meget af. 

Og fordi du nåede helt herned i din læsning, kommer du på min taknemmelighedsliste i dag.

Karen-Marie