Er du tydelig nok, når der er noget du gerne vil have? Og får du det sagt, så modtageren forstår dit budskab? Når man, som jeg, har kommunikation som levevej, så er det jo utrolig vigtig selv at være klar i spyttet.

Og alligevel lykkes det ikke altid. Som for eksempel forleden, hvor min iøvrigt søde mand havde placeret en kæmpe plantekasse midt på græsplænen, hvor jeg i hvert fald ikke syntes den skulle stå. I stedet for at foreslå et andet sted, hørte jeg mig selv sige med spidst og passiv aggressiv stemme:”Skal den stå der?”. Heldigvis har min mand humoristisk sans og sagde med stor og dramatisk stemme “ Nej, DET skal den OVERHOVEDET ikke, hvem HAR dog stillet den der.” .. og så blev det til latter i stedet for unødvendig konflikt.

Tante Tydelig

Og humor gør bestemt livet nemmere. Men det gør god og direkte kommunikation altså også. Min gamle tante er min store inspiration. Hun lever desværre ikke mere, men da vi var børn, elskede jeg at besøge hende. Hun havde en gammel lystgård, og når hun inviterede gæster, var det altid mange gæster.

Min tante var nem at besøge, og det tror jeg, var fordi, hun var tydelig. Hun sagde simpelthen, på en pæn og venlig måde selvfølgelig, hvordan hun gerne ville have det. Når jeg kom hjem til hende og fik anvist et værelse i det store hus, sagde hun “her skal du bo, og det vil være dejligt, at du gør rent efter dig, inden du tager hjem.” Og det gjorde jeg selvfølgelig. Det var altså ikke sikkert, jeg som barn havde husket det, hvis jeg ikke havde fået det at vide. Det er blot et lille eksempel. Min tante var god til at fortælle, hvordan hun ville have det hele vejen igennem.

Bed om det

Forleden havde jeg besøg af en venindes teenagedatter, og pludselig kunne jeg mærke lidt af min gamle tante i mig. Den unge pige havde fået dessiner med hjemmefra, om at hun sørme skulle opføre sig ordentligt, når hun var på besøg hos Karen-Marie. Og jeg kunne mærke, at hun var forhippet på at gøre det så godt som muligt og derfor hele tiden lidt nervøst spurgte, om hun skulle hjælpe med noget. Jeg ville gerne have hende til at slappe at, så jeg prøvede at prøvede hende, som min gamle tante hjalp mig dengang – med at fortælle hende, at hun bare kunne slappe af. Jeg skulle nok fortælle hende, hvad jeg gerne ville have hende til at hjælpe med og hvornår.

Det hjalp. Hun slappede af og opførte sig i øvrigt fuldstændig eksemplarisk, mens hun var hos mig. Og hun gjorde præcis de ting, den gamle tante Karen-Marie bad hende om og behøvede ikke at bruge tid på at gætte mine ønsker, fordi kommunikationen var tydelig.

Det er selvfølgelig ikke altid, man får, hvad man beder om. Men hvis ikke, man beder om det, så er sandsynligheden for at få det i hvert fald endnu minde. Så lad det være øvelsen i denne uge. Sig det højt. Fortæl andre, hvad du forventer af dem eller har brug for hjælp til og se, om ikke det hele bliver lidt nemmere.