Jeg er omgivet af inspirerende mennesker. Altså, i disse tider selvfølgelig kun i overført betydning, da man jo ikke sådan må omgive sig til højre og venstre med alle mulige og i hvert fald ikke lade dem komme tættere end to meter. Men trænger faktisk til at komme tæt på. Vi trænger til kram, gør vi ikke?

I dag er jeg inspireret af min skønne assistent Lene og en Facebook opdatering, hun lavede forleden. Hun skulle mødes med en person, hun ikke kendte i forvejen, og vedkommende havde spurgt – som man jo gør nu om dage – om hun var til albuehilsen eller håndtryk. Kækt havde hun svaret, at hun var til kram. Og det havde hun så fået. Et ordentligt, langt og trygt bamsekram.

Og krammet er jo vigtigt. Et kram stimulerer vores nervesystem og gør os både roligere og gladere. Vi kan simpelthen ikke leve uden.

Nej, nej, nej, det må vi ikkeeee…

Og nej, det må man selvfølgelig ikke: Gå og kramme løs på tilfældige mennesker. Assistent Lene levede på kanten, lige der. Blæste højt og flot på reglerne og tog en chance. For nogle gange er det altså med kram, som det er med Fru Murermester Jessen og desserter: “JEG TRÆNGER!” Og jeg tror, de fleste af os har nået et punkt, hvor vi trænger til kram og kærtegn. Det får man ikke så meget på Zoom eller Teams, eller ved at hilse med albuer eller jazz hands. 

Så hvad kan vi gøre ved det? I denne uges udgave af Podcasten PrøvLiåHørHer taler journalist Mette Oscar og jeg, om hvordan man kan snyde kroppen til at tro, at den får kærtegn. Blandt andet ved at få et kæledyr. Det forklarer hundeboomet her under Corona. 

Fakirer mangler ikke kærtegn

Og så gjorde en lytter os opmærksom på, at hvis man er fakir, så klarer man tilsyneladende krammekrisen lidt bedre end alle andre. Hun kunne nemlig fortælle, at man kan få en såkaldt SUKIMAT. En slags fakirmåtte – ikke med søm men med dejlige bløde gummidutter.

Akupressurpunkterne i måtten stimulerer sanserne og nervesystemet. På samme måde som et kram. Jeg skal skynde mig at sige, jeg ikke er sponsoreret af SUKIMAT. Jeg ejer ikke en, da jeg både har en mand og et kæledyr. 

Og nej, fakirmåtten erstatter ikke bamsekrammet, så ÅH hvor jeg håber, at vi snart må kramme igen!