Jeg vil også gerne hjælpe
Dette kan grisehandlerens Katrine Larsen lære os om kommunikation.
Corona har lært os at vaske hænder og hoste i ærmet. Måske kunne vi også lære at kommunikere åbent, nuanceret og anstændigt. Det betyder blandt andet en åbenhed overfor, at nogen kunne mene noget andet end dig selv. Og en åbenhed overfor, at de måske også ved mere end dig
Kan du huske den scene fra Matador, hvor kommunisten Røde skal flygte til Sverige? Han bliver advaret af Sofus Betjent og når derfor at flygte ud til grisehandler Larsen – (ja, jeg har brugt Corona tiden til at gense samtlige afsnit af Matador).
Røde sidder i varmen ved Katrines køkkenbord og undrer sig over, at Sofus Betjent har hjulpet ham, “for han stemmer jo Højre”, hvortil Katrine Larsen svarer: “Ja, jeg stemmer på Venstre, og jeg vil også gerne hjælpe.”
Og er det ikke sådan generelt, at vi mennesker gerne vil hjælpe? Det handler ikke om partifarve eller andre forskelle. I nøden rækker vi helt pr automatik ud til hinanden. Men når frygten letter lidt, kigger gamle vaner frem og ligesom vi måske kan være i fare for at glemme det med at hoste i ærmet, så er vi også i fare for at falde tilbage til gamle kommunikationsvaner. Her kunne vi måske i stedet lære noget af Katrine Larsen.
Det er blevet en råbekonkurrence
Katrine Larsen tager det meste med ophøjet ro. Hun fordømmer ikke , men er heller ikke bange for at sige sin mening. Folk respekterer hende, fordi hun står fast med fødderne solidt plantet i både sin muld og sit værdigrundlag. Det hun mener, mener hun, men hun har heldigvis ikke behov for at mene noget om det hele.
Og lad os tage ved lære af det. Lige nu – også før Corona – er kommunikationen i DK blevet et råbekor af holdninger. Eller knapt nok holdninger. Det er nærmere personlig bekrigelse af andre, bare fordi de har en anden holdning eller et andet slags liv end en selv.
Tag Lars Løkke som eksempel. Man kan være enig eller uening med ham. Man kan stemme på ham eller lade være. Det er sagen uvedkommende. Han tillader sig at stille kritiske spørgsmål til regeringens strategi. https://www.berlingske.dk/opinion/lars-loekke-efterlyser-hvad-er-strategien-mette
Det skal han jo gøre. Han er folkevalgt politiker. Han er i opposition til regeringen, så selvfølgelig forholder han sig kritisk. Men folkehavet reagerer. Ikke i en politisk nuanceret diskussion men med grove personlige kommentarer som: “Du er fed og drikker fadøl, og du skal holde din kæft.” Det er utroligt, hvad han skal høre på af had.
God kommunikation handler om at være nysgerrig
Kunne man forestille sig, at du i stedet for at råbe af Lars Løkkes statur eller påståede ølforbrug, gav dig tid til at læse indenad. Hvad skriver manden? Hvad mener han? Måske er du enig. Måske er du uenig. Det er sagen underordnet.
God kommunikation handler om at være nysgerrige på hinanden. At slå hørebøfferne ud og rent faktisk lytte. Og engang imellem måske også erkende, at der er folk i denne verden, som ved mere om et emne end en selv eller at man simpelthen må være enige om at være uenige.
Tidligere politiker Özlem Cekic er jo nærmest blevet verdens berømt for netop at gå i dialog med de mennesker, hun er uenig med. Hun inviterer til dialogkaffe ud fra devisen, at vi kan lære noget af dem, vi er uenige med, hvis vi bare holder os nysgerrige.
Vi skal genstarte den gode kommunikation
Vi har ikke brug for forsimplede fjendebilleder som altid går ud på at skyde skylden på nogen. Vi har brug for at tale sammen.
Lad os prøve at hjælpe hinanden med at efterleve det gamle reklameslogan fra Call Me: “Tal ordentligt”. Det gælder både, når vi mødes i den virkelig verden men ikke mindst, når vi sidder og får lyst til at råbe på nettet.
Andre må godt mene noget andet end dig. Det gør dem ikke til dårligere mennesker. “Jeg vil også gerne hjælpe”, siger Katrine Larsen. Og du kan starte den gode kommunikation allerede i dag. Skulle du for eksempel være uenig med mig i denne lille blog, så lad os tage en snak om det.
Med venlige og ikke råbende hilsener
Karen-Marie