Husker du at lære noget nyt en gang imellem? Eller er du faldet lidt i vanefælden, hvor den ene dag tager den anden og man glemmer at være nysgerrig på livet?

Hvis du svarer ja til det sidste af de to spørgsmål, så er det muligvis nu, du skal begynde at gå til ukulele, lære at danse tango eller lære at tune en knallert.

For noget tid siden hørte jeg en radiovært sige, at nu var hun blevet 40, så nu gad hun ikke lære mere. Det blev sagt i munter sammenhæng, men jeg blev alligevel ved med at tænke over det. For er det ikke netop nysgerrigheden og ønsket om at lære nyt, der holder os unge selv når huden begynder at rynke og kroppen knager? Jeg tror det.

Jeg møder rigtig mange mennesker hver eneste dag, som inspirerer mig, får mig til at grine, gør mig glad. Men jeg møder også mennesker, som er gået i stå. Som et eller andet sted bare er blevet nogle triste lidt leverpostejfarvede udgaver af sig selv. Og livet kan selvfølgelig byde på modgang og slide på os, men nysgerrigheden styrer vi selv. Og hvis man stopper med at være nysgerrig, at glædes over det forunderlige ved f.eks. forår eller bliver udfordre sig selv med en eller anden ny aktivitet fra Suduko til gør-det-selv-møbler, så lukker man selv leverpostejsfarven ind.