Imorges så jeg en rørende film. Sådan en film, der fik mig til at græde igennem. Ikke bare med en enkelt klædelig tåre ned af kinden. Nej, jeg hulkede af gråd. Det var som en bølge, der blev sat i gang af filmen og som voksede sig stor med alle de sorger, store som små, jeg har indeni for så til sidst at brydes i brændingen i store hulk, der efterlader øjnene hævede og næsen snottet.

Det føles godt. Det føles som en udrensning helt uden smoothies og fastedage. Jeg sad tilbage efter filmen med en træt, men fredelig følelse i kroppen. Den samme fredelige træthed, der kommer over en efter et kæmpe latteranfald.

Og så kom jeg til at tænke. Ja, sådan kan det gå.

Jeg kom til at tænke på, at denne udrensning og fredelighed, som gråd og latter har til fælles, er grunden til, at jeg hylder humor mere end positiv tænkning. For der er noget skønt og sundt, tror jeg, ved at græde igennem. Hvis man indimellem tager en rigtig tudetur, hvor man sørger over alle dem, man savner, over fejl man har begået, over en mislykket citronfromage og over vejret. Så er der mindre, der sætter sig til bitterhed og bekymringer. Og hvis man så også øver sig i at se det sjove i de små hverdagssituationer og giver sig selv lov til at grine igennem også selvom nogen hører det, ja, så tror jeg livssynet bliver lysere ud og livet bliver lidt lettere at leve.

Og nej, jeg siger ikke at livet bliver lutter lagkage af hverken at græde eller grine i gennem. Men jeg er helt overbevist om, at det er sundt at rense ud i stedet for at stuve af vejen. Så jeg siger med den kloge Helle Gotved: ”Du skal hulke af gråd og klukke af latter” Og hvis du ikke selv kan sætte det i gang, så kan man heldigvis hente hjælp i både lange rørende film eller små sjove videoklip på Youtube.