Om Karen-Marie Lillelund
Jeg er en heldig kartoffel
Født med et lyst sind og ind i en familie med overskud og tradition for både megen latter og historiefortælling.
Sådan er det ikke alle, der har det og det var den erkendelse, der for mere end 20 år siden satte skub i min foredragskarriere. For selvom man ikke er opdraget med historiefortælling, humor og overskud, så kan det læres. Og det gør livet så meget lettere, når man har den slags værktøjer med på rejsen.
Den tyske filosof Immanuel Kant skrev: “Som modvægt til livets mange sorger har himlen skænket mennesket tre gaver: Håbet, søvnen og latteren”
Søvnen overlader jeg trygt til folk selv, men håbet og latteren har jeg sat mig for at bibringe på så mange måder som muligt.
Som foredragsholder med humor som omdrejningspunkt, bliver jeg ofte spurgt, om jeg ikke er bange for at virke useriøs, overfladisk og måske ikke så begavet som de mere alvorlige typer på foredrags scenen. Og til det kan jeg heldigvis svare et højt og rungende nej.
Humor fungerer ikke uden dyb alvor og det er netop, fordi jeg tager både livet og mennesker meget alvorligt og har omsorg for dem, at jeg formidler det, jeg gør.
Så nej, jeg er ikke bange for at virke overfladisk og useriøs, for jeg ved:
Det kan godt være klogt, selvom det er sjovt.
Karen-Marie er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.
Med sin smittende livsglæde og lattermildhed og sin evne til at formidle den har hun igennem mere end 20 år bragt både ny viden, eftertanke og latter til sine tilhørere.
Hun er to gange blevet kåret som Danmarks bedste foredragsholder af eventbureauet Confex og har modtaget prisen som ”Årets Erhvervskvinde i Nordjylland”. Hun er desuden certificeret ”Corporate speaker” fra USA og taler også gerne på engelsk.
Ved siden af sin foredragsvirksomhed skriver Karen-Marie klummer for Familie Journal og udkommer ugentligt med podcasten:
Karen-marie har skrevet 3 bøger med udgangspunkt i foredragene: ”Humor i ledelse” (Børsen), ”Humor på arbejde” (Gyldendal Business) og “Håndbog til et lattermildt liv” (Gyldendal Business) og i foråret 2020 udkom hun med vinbogen “Ja tak – bare til kanten”, som hun har skrevet i samarbejde med sin storebror, journalist og vinekspert Niels Lillelund.
Karen-Marie har desuden en fortid som professionel musicalperformer og var fra 2000-2013 bakkesangerinde i Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken.