Hold balancen – Nyd livet.
6. februar 2025 kl. 19:00 - 21:00
Hold balancen – nyd livet! Livet er ikke en generalprøve med døden som premiere. Alligevel føles det indimellem som om vi bare ræser afsted i forsøget på at nå en eller anden mållinje, og glemmer at nyde vejen derhen. Ifølge sygeplejersken Bronnie Ware, som i en årrække har talt med patienter på deres dødsleje, er en af de mest almindelige fortrydelser denne: Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv være mere lykkelig. Inspireret af det har Karen-Marie Lillelund skrevet et nyt foredrag, som handler om at leve livet fuldt ud og sørge for at få lidt med af det hele: kærlighed, karriere, familie, sundhed, osv. Der er ingen løftede pegefingre kun underholdende inspiration og måske et venligt skub til både at leve og nyde livet, mens vi har det.