Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

SHOWTIME – et musikalsk comedy-show *GRAM*

28. april kl. 20:00 - 22:00

Musik, komik, panik – Det er SHOWTIME!

Det slår gnister, når tidligere bakkesangerinde og en af landets mest elskede
foredragsholdere Karen-Marie Lillelund teamer op med radiovært og
hyggepianist Søren Dahl.

Glæd dig til et musikalsk comedyshow, hvor modsætninger mødes; Ild og vand. Bybo og
bonderøv. Stiletter og sutsko. Kan de mon samle storladne musicalhits, skarp satire,
storytelling og endda riverdance i et og samme show?

Det bliver en vanvittig forestilling med masser af musik og godt humør i to dele, der giver dig
svaret. Kom med backstage, hvor alle mulige og umulige ideer ser dagens lys… og en del
ser bunden af skraldespanden. Og så kommer spørgsmålene om alt det praktiske:

Hvad mon der gemmer sig i køleskabet? Krøller roberne? Kan de to egoer enes om
menuen? Virker røgmaskinerne? Og hvad med den digitale lyssætning? Alt kan ske, inden
tæppet går op.

Og når det sker, og Dahl og Lillelund for alvor indtager de skrå brædder, bindes der på
morsomste vis sløjfe på første dels anekdoter og vittige betragtninger samtidig med, at nye
jokes, sketches og musikalske indslag ser dagens lys. Det bliver en akt, der spænder fra det
helt elegante til det meget kiksede.

Så er man til en blanding af vanvittige indfald, storladende ballader og classic
comedy fremme i skoene, så skal man spendere et par timer i selskab med
Danmarks nye comedy-par: Dahl & Lillelund

Detaljer

Dato:
28. april
Tidspunkt:
20:00 - 22:00

Sted

Gram Slot
Slotsvej 54
Gram, 6510 Danmark
+ Google Maps