Menu

Om Karen-Marie Lillelund

Karen-Marie er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.
 
Med sin smittende livsglæde og lattermildhed og sin evne til at formidle den har hun igennem mere end 15 år bragt både ny viden, eftertanke og til sine tilhørere.
 
Hun er to gange blevet kåret som Danmarks bedste foredragsholder af eventbureauet Confex og har modtaget prisen som ”Årets Erhvervskvinde i Nordjylland”. Hun er desuden certificeret ”Corporate speaker” fra USA og taler også gerne på engelsk,
 
Ved siden af sin foredragsvirksomhed skriver Karen-Marie klummer for Arbejdsmiljø Magasinet og bladet ”Kulør”.
 
Hun har skrevet tre bøger med udgangspunkt i foredragene: ”Humor i ledelse” (Børsen)”Humor på arbejde” (Gyldendal Business) og "Håndbog til et lattermildt liv" (Gyldendal Business)
 
Fra 2000-2013 var Karen-Marie bakkesangerinde i den gamle pavillon på Dyrehavsbakken og i foråret 2012 havde hun premiere på sit første one-woman show ”Karen-Marie Lillelund i godt selskab” Et musikalsk underholdningsshow, som spillede for fulde huse i både Ålborg, Århus, Odense og København.
 
Den tyske filosof Immanual Kant har sagt, at ”som modvægt til livets mange sorger har himlen skænket mennesket tre gaver: Håbetsøvnen og latteren.”
 
Og helt i tråd med det, har Karen-Marie gjort det til sit mål at demonstrere lattermildhedens betydning for menneskeligt samvær og kommunikation, og hvordan det faktisk ikke bare er en kliché, at alting bliver bedre og nemmere, hvis man kan le af og med sig selv og hinanden.

Pressemateriale

 

Seneste fra Instagram
Hjemmeside design af JUST.MEDIA