Blog Oversigt

Kategorier

Månedsarkiv

Blog bannere

En regnbuefarvet vennekreds

Oprettet d. 09/06 2015 af Karen-Marie Lillelund
   

I mit barndomshjem kom mennesker af mange forskellige slags politiske overbevisninger. Jeg ved ikke om Kommunisterne og Fremskridtspartiet var repræsenteret, men alt der imellem var.
 

Og det var ikke hemmeligt, hvad folk stemte, for det er jo en ærlig sag at være uenige og man kunne være lige gode venner for det. Det var i det miljø jeg lærte at diskutere og det miljø grundlagde mit syn på både demokrati og mennesker.
 

Når jeg ser på valgkampen i dag og særligt hvordan helt almindelige mennesker skaber fjendebilleder og sviner hinanden til, så tænker jeg to ting. Et: det er meget langt fra køkkenbordsdiskussionerne i Aalborg og to: Disse mennesker må have en vennekreds, der kun består af folk, de er enige med.
 

For det er jo sådan med fjendebilleder, at de smuldrer, når man kommer til at kende et rigtigt mennesker, der repræsenterer dem.
 

Det er den gamle historie med at ”alle indvandrere er nassere, der får nye cykler og stjæler vores piger, altså undtaget ham nede i kiosken. Han er god nok. Ham kender jeg” eller ”Alle, der stemmer Venstre er onde egoister, der kun tænker på penge, undtaget min nabo. Han er god nok. Han stiller sgu op, når man har brug for hjælp” Og ”alle socialdemokrater er nogle pampere, der bare meler deres egen kage og lader som om de er sociale. Altså, undtaget min kollega. Ham er der i hvert fald ikke noget pamper over. Han tænker altid på andre før sig selv.”
 

Hvis man har en god ven, som man er helt politisk uenig med, så tror jeg, det lægger en naturlig dæmper på de hadske udtalelser, fordi venskab ødelægger fjendebilleder.
 

Min egen vennekreds er regnbuefarvet. Ikke fordi, den kun tæller homoseksuelle (det gør den også, heldigvis), men fordi den tæller nærmest alle partifarver. Og det er jeg SÅ glad for. Det betyder nemlig, at når jeg mærker galden stige helt op i halsen, fordi jeg er uenig med nogen på TV og er sikker på at alting går ad helvede til, hvis de får lov at bestemme. Så tænker jeg på en af vennerne, så falder mavesyren lige så stille.
 

Derfor er mit råd i dag på bloggen: Sørg for at lære nogen at kende, som tænker anderledes end dig. Giv mennesker en chance, selvom du er uenig. Så undgår du nemlig, at galden løber af med dig og så bliver der mere plads til både livsglæde og latter for os alle sammen. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er det, jeg synes det hele drejer sig om.

 

 

 

,

Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Slå tonen an til livsglæde

Oprettet d. 04/06 2015 af Karen-Marie Lillelund
 

Jeg sad i lufthaven ved siden af et ægtepar, som mundhuggedes. I ved, når det ikke er et rigtigt skænderi. Ikke noget rabalder der renser luften og giver plads til forsoning af både artig og uartig karakter.

Næh, dette her var bare en tyk dyne af dårlig stemning, der havde lagt sig over deres samvær og det værste var, at de højst sandsynligt ikke selv var  opmærksomme på, at det kunne være så meget anderledes. De hakker bare på hinanden, for det er nu den vane de har fået.
 

Og jeg bebrejder dem ikke. Jeg tror, mange af os kan havne i dårlig stemning, hvis vi ikke bevidst bestemmer os til noget andet. 

Det er jo også den slags kommunikation, vi ser på TV. Ikke kun i valgkamp som nu, hvor det er særligt voldsomt, men sådan i det hele taget. TV skal have drama og drama opstår åbenbart bedst, når mennesker er uenige og uvenlige frem for konstruktive og lyttende. Den kultur tager vi så med os på f.eks. Facebook, hvor vi sviner folk til, hvis vi er uenige med dem og nyder at klage i fælleskab med dem, vi er enige med.
 

Det er muligt, det er normalt. Men jeg synes, det stjæler livsglæden i voldsom grad. Tænk, hvis alle drømme bliver mødt med en mindelse om gamle drømme, der måske ikke blev til noget. ”Det går vel bare ligesom med dit køkkenhave projekt – det duede heller ikke” Tænk, hvis man aldrig bliver mødt med en kompliment i hverdagen men bare med almindelig ligegyldighed. Det er da spild af liv.
 

Og i stedet for at brokke os over, hvordan de kommunikerer på TV, så kunne vi jo begynde med os selv.

Beslut dig for at rose dine medmennesker. Både dem du kender og ikke kender. Strø om dig med komplimenter og vær opmærksom på at møde andres drømme, ideer og forslag med et åbent sind og giv dem først kritik, hvis de beder om det.

Og ja, det kan føles kunstigt nogle gange. Det ved jeg godt. Jeg tog beslutningen for en del år siden og øver mig stadig. Men det virker altså. Så prøv det , det vil fylde mere livsglæde i dit bæger og det er med livsglæde som det er med god shampoo - Du fortjener det!

 

Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Livet er lige dele hulk og kluk

Oprettet d. 26/05 2015 af Karen-Marie Lillelund
  Imorges så jeg en rørende film. Sådan en film, der fik mig til at græde igennem. Ikke bare med en enkelt klædelig tåre ned af kinden. Nej, jeg hulkede af gråd. Det var som en bølge, der blev sat i gang af filmen og som voksede sig stor med alle de sorger, store som små, jeg har indeni for så til sidst at brydes i brændingen i store hulk, der efterlader øjnene hævede og næsen snottet.
 
Det føles godt. Det føles som en udrensning helt uden smoothies og fastedage. Jeg sad tilbage efter filmen med en træt, men fredelig følelse i kroppen. Den samme fredelige træthed, der kommer over en efter et kæmpe latteranfald.
 
Og så kom jeg til at tænke. Ja, sådan kan det gå. 
 
Jeg kom til at tænke på, at denne udrensning og fredelighed, som gråd og latter har til fælles, er grunden til, at jeg hylder humor mere end positiv tænkning.  For der er noget skønt og sundt, tror jeg, ved at græde igennem. Hvis man indimellem tager en rigtig tudetur, hvor man sørger over alle dem, man savner, over fejl man har begået, over en mislykket citronfromage og over vejret. Så er der mindre, der sætter sig til bitterhed og bekymringer. Og hvis man så også øver sig i at se det sjove i de små hverdagssituationer og giver sig selv lov til at grine igennem også selvom nogen hører det, ja, så tror jeg livssynet bliver lysere ud og livet bliver lidt lettere at leve.
 
Og nej, jeg siger ikke at livet bliver lutter lagkage af hverken at græde eller grine i gennem. Men jeg er helt overbevist om, at det er sundt at rense ud i stedet for at stuve af vejen. Så jeg siger med den kloge Helle Gotved: ”Du skal hulke af gråd og klukke af latter”  Og hvis du ikke selv kan sætte det i gang, så kan man heldigvis hente hjælp i både lange rørende film eller små sjove videoklip på Youtube.
 
 
 
 

 
Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Motivation er så mange ting

Oprettet d. 19/05 2015
  Motivation er mange ting. Det får jeg lyst til at slå fast, efter det nu er lykkedes for mig at dyrke regelmæssig motion i 10 måneder (and still going strong). For det, der satte mig i gang, var ikke mennesker, der talte grimt til mig og råbte: ”Luk munden og let røven” (for sådan må man nemlig gerne tale til tykke mennesker. Ikke til børn, men gerne til tykke mennesker). Jeg blev ikke motiveret af militærlignende trænere, der råbte ”pres dig selv” og spillede grim technomusik i hovedet på mig og mit 80’er pop hjerte. Det var heller ikke konkurrencer, hvor nogen tog tid, der hjalp. Jeg er nemlig helt ligeglad med at komme først i sport og har altid været det. Jeg foretrækker til enhver tid en fire timer lang korprøve fremfor at løbe om kap med nogen.
 
Sådan er vi så forskellige og derfor er det naturligvis også helt forskellige ting, der motiverer os.
 
Når jeg kom afsted til fitness og nu også forsøger mig med løbetræning (med tryk på ”forsøger”), så skyldes det en eneste ting. Og det er verdens bedste træningsmakker. Min veninde, som gav mig en hjælpende hånd. Ikke et pres, ikke en fordømmelse, næh, ren og skær kærlighed. Hun tog mig i hånden og lavede en aftale med mig om at mødes til fitness. Hun hørte på alle mine forbehold og underholdt mig, når jeg kedede mig efter bare halvandet minut på crosstræneren. Hun skubbede blidt til mig, så vægtene blev tungere efterhånden og maveøvelserne ikke blev sprunget over.
 
Jeg er hende SÅ taknemmelig og hele processen har lært mig to vigtige ting.
 
Nummer et, at jeg har nemmere ved at svigte aftaler med mig selv end med andre. Derfor hjalp det, at min veninde ventede på mig til fitness. Hende kunne jeg jo ikke være bekendt bare at droppe.

Nummer to, at jeg motiveres af varme og venlighed og holder ved, når nogen tilbyder mig hjælp, mens jeg provokeres og bliver ualmindelig trodsig, når nogen taler grimt og nedværdigende til mig og beder mig om at skamme mig over, at jeg ikke har taget mig sammen for længst.
 
Og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan. Men fortæl, fortæl. Hvad motiverer dig?
 
Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Der må være en grænse

Oprettet d. 06/05 2015 af Karen-Marie Lillelund
 

Jeg har aldrig haft problemer med at sætte grænser for børn. Det kan både papbørn, lånebørn og familemedlemmer skrive under på. Hjemme på min matrikel er et nej et nej og jeg synes ærligt talt, at livet bliver meget nemmere, når man ikke skal sige alting to gange.

Det har jeg egentlig altid haft det godt med.

Og bortset fra min yngste papsøn har der heller ikke været klager fra børnene. Han erklærede på et tidpunkt højlydt, at han aldrig ville flytte ind hos os på fuld tid(som hans ældre brødre havde gjort det). Og da jeg spurgte hvorfor, lød svaret ”Her er alt for mange regler”. Vi tog det med oprejst pande og beholdt ham jo heldigvis på deleordningen på trods af de barske regler om f.eks. at tømme opvaskemaskine og selv lægge sit tøj i vasketøjskurven.
 

Med voksne har jeg det til gengæld helt anerledes. Jeg har i årevis ladet mig skubbe og trække af andre voksne, som var bedre til at gøre livet behageligt for dem selv. Allerede da jeg som helt ung skulle leje min lejlighed ud til en bekendt, blev jeg kørt rundt i manegen. I stedet for at være på toppen over at leje en billig lejlighed i København, ovenikøbet uden depositum, vendte hun konstant tilbage med krav og ønsker, som naturligvis handlede om at gøre hendes liv mere behageligt. Var der plads i loftsrummet? Kunne man flytte nogle af mine møbler, selvom den var lejet møbleret? Kunne hun blive længere end beregnet? Jeg lod mig skubbe, følte mig kørt over ende og hadede det.


Og jeg bebrejder ikke hende. Jeg kunne jo bare have sagt nej.
 

Men jeg har svært ved at sige nej. Og jeg er nervøs hver eneste gang, for hvis jeg siger nej, så kan de måske ikke lide mig længere? Nej, du kan desværre ikke få et lift, for det vil betyde en stor omvej for mig. Nej, du kan ikke låne sommerhuset i weekenden, for jeg planlægger at være der selv. Nej, jeg kan ikke selv hente den boremaskine, du har lånt. Du må være sød selv at aflevere den hos mig igen.
 

Det ser latterligt ud, når man skriver det og jeg føler mig også en lille smule latterlig. Men jeg øver mig og måske er vi flere, der gør det. Hvis jeg var min egen mor og hørte mig selv sige ”Hvad nu hvis de ikke kan lide mig, når jeg siger nej?” Så ville jeg klappe mig selv på hovedet og sige, ”Så er de ikke værd at samle på”. Og sådan siger jeg også til mig selv, når jeg skal samle mod til at sige nej. Jeg er et venligt, omsorgsfuldt menneske, men der må være en grænse. For vores allesammens skyld :)

 

Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Mindful uden at vide det

Oprettet d. 21/04 2015 af Karen-Marie Lillelund
 

I dag tog jeg låget af min bil. Og den er beregnet til det, så det kører af i en lang og meget tjekket bevægelse, som jeg stadig ikke er færdig med at blive lidt barnligt glad for, hver gang jeg oplever det. Jeg sad der og lod låget køre af og mærkede pludselig, hvordan luften havde ændret karakter fra vinter til forår. Nu var den ikke karsk og frisk længere, nej, det var en blød vind, der strøg mine kinder og nærmest aede min krop. Sådan en vind, digtere skriver sange om.

Og pludselig slog det mig: Der findes ikke noget som naturen, der kan gøre selv de mest moderne og forjagede mennesker mindfulde - også selvom de ikke ved, de er det.

Duften af nyslået græs eller gylle, alt efter hvor heldig man er. Synet af blåt vand, der bare bliver ved i det uendelige. Der er noget evigt fascinerende ved naturen. Fascinerende og beroligende.

Engang var der en hjerneforsker, som fortalte mig, at et godt råd mod en en stresset følelse i hjernen (hvis f.eks. computeren er brudt ned og man har lyst til at kaste alt ud af vinduet) var at lugte til en citron. Så kan hjernen nemlig ikke koncentrere sig om andet. Jeg har testet det, og jeg synes, han har ret. Det gør jo også noget ved vejrtrækningen, hvis man for alvor skal lugte til noget. Man koncentrerer sig og trækker vejret dybt ind gennem næsen og ja, så bliver man for et kort øjeblik "mindful". 

Jeg tror, det er fantastisk sundt for os med den slags sansende stunder i hverdagen. Og man kan selvfølgelig vælge at tage på kurser eller gå til det en gang om uden. Hver sin smag. Jeg foreslår bare, at vi følger det gode råd fra musicalen "Mød mig på Cassiopeia" - Gå ud og gå en tur :)

Foråret er kommet og det er ikke kun de økologiske køer, der kan trænge til at komme på græs.

Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Skub til humøret med taknemmelighed

Oprettet d. 15/04 2015 af Karen-Marie Lillelund
 

For et stykke tid siden fik jeg et mentalt gok i nødden.
Jeg havde sat næsen op efter at deltage i et spændende projekt.
Så meget, at jeg så småt var begyndt at glæde mig. Men så blev jeg valgt fra.

Og jeg kan godt tage et afslag med oprejst pande og forstående attitude, men jeg er faktisk ikke ret god til at blive valgt fra. Jeg blev både meget skuffet og meget ked af det og lod så min hjerne spinde afsted med alle mulige negative tanker og alle de mindreværdskomplekser, jeg kunne finde frem.

Til sidst sad jeg i sofaen og havde mest lyst til at reagere, som jeg gjorde som barn, når jeg forsøgte at straffe mine forældre ved at flytte ud i haveskuret. Jeg havde lyst til at stampe i gulvet og sige højt ud i den tomme stue "jeg går i seng uden at spise noget". Men der var ingen til at reagere og ærligt talt, hvis nogen havde hørt de ville de nok ikke blive vanvittigt bekymrede, hvis jeg en enkelt gang sprang et måltid over. 

Så hvad gør man så? Når hjernen er igang med en nedadgående spiral og der ikke er mennesker omkring til at opmuntre en.

Tja, jeg laver taknemmelighedslister. Jeg sætter mig ned med en helt gammeldags blok og en kuglepen og skriver alle de ting ned, jeg er taknemmelig for. Og det er mange. Uanset afslag, nederlag og skuffelser, så er der ALTID noget at være taknemmelig for. Og det er da ikke altid at det efterlader mig i sprudlende humør, men det trækker i den rigtige retning. Og derfor er det et tip, jeg gerne giver videre. Måske virker det også for dig?

 
Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Bliv ikke bange for humor

Oprettet d. 18/02 2015

I disse tider kan man godt forledes til at tro, at humor er det samme som satire
og at vores eneste mulighed for at more os er satire. Men hvis vi skal videre i hverdagen med hinanden , og det skal vi, så får jeg altså lyst til at minde om at satire kun er en af flere humoristiske genre. Den er vigtig i demokratiet, fordi den for eksempel bruges til at revse magthavere, og det kan der jo nok være brug for også i vores lille land. 

Men når det kommer til at have et godt forhold til hinanden, som venner, naboer eller kolleger, så er humor båret af varme og ønsket om at mødes i latter en bedre vej. I hvert fald set med mine øjne. 
 

Og der er masser vi kan mødes om, blot fordi vi er mennesker. Jeg anbefaler f.eks. denne lille bid med en af mine favorit komikere Jimeoin. Han observerer og udstiller os alle sammen. Vi griner af genkendelsen og hvis I ser denne video sammen med nogen, er jeg sikker på at øjenbryn og måden man placerer dem på bliver noget, der kan bringe latter også lang tid efter videoen er slut.

En fælles oplevelse. Et referencepunkt og I har nu en genvej til latter, der samler i stedet for at udskille.


Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

Kys hinanden

Oprettet d. 12/02 2015
 

Kys hinanden, så stiger barometerstanden.

Sådan står der i en gammel sang og jeg går ind for det. Måske ikke så bogstavligt, som det står der. Det kan nemt blive lidt overvældende for alle os, der ikke er realitystjerner, hvis vi pludselig skal til at kaste os snavende i armene på mennesker, vi ikke rigtig kender.

Men mindre kan vel også gøre det.

Vi kunne starte med at give nogle flere komplimenter. Det gør nemlig også noget for humøret. Det blev jeg mindet om, da jeg gik ud af min hoveddør imorges. Nedenfor trappen stod min nabo på vej ind. Han var lige i højde med mine fødder,så måske var det derfor hans første kommentar efter "goddag" var "jeg kan godt lide dine sko" Jeg kiggede ned på mine fødder og det viser sig, at jeg også godt kan lide mine sko. De er lilla på en helt glad måde. Det var derfor jeg købte dem. Men jeg har haft dem længe, så jeg er holdt op med at fejre dem hver gang, jeg tager dem på. Sådan går det jo med mange ting. Vi vænner os til dem og glemmer at sætte pris på dem. Men fordi min nabo fik øje på dem og komplimenterede dem, så jeg dem pludselig også selv igen og idag bliver de fejret endnu engang.

Komplimenter gør os glade, både når vi giver dem og når vi får dem. Det er så enkelt. Vi ved det godt, men vi glemmer det i farten. Så mit lille opråb for i dag skal lyde: Kys hinanden - eller start med at give en kompliment til en eller anden, der lyser op i det offentlige rum eller på din arbejdsplads. Du må selvfølgleig opså gerne komplimentere kæresten. Det andet er bare modigere...jeg siger det bare...ikke for at lokke, men jeg tager tid...begynd NU! :)

 

Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »

2015 er en ny start

Oprettet d. 09/12 2014
 





Kære Venner

Der har været stille på bloggen. Så stille at nogen måske troede den var helt død. Det er den heldigvis ikke. Den har bare brug for lidt ny energi og det går den i 2015, hvor indlæggene vil blive både flere og lidt længere. På den måde bliver der forhåbentlig mulighed for at give gode råd til et sjovere, gladere og nemmere liv for os allesammen. Det er i hvert fald tanken :)

Håber, I har lyst til at følge med og indtil da vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Karen-Marie

Kategori: Underholdning | Skriv en kommentar |
   »
Side 1 af 3 Frem »