Menu

God service - Gør hverdagen sjovere

Danmark er en af bundskraberne i verden, når det gælder om at yde god service. Det kan virke som om, vi nærmest opfatter det som nedværdigende at yde service - som om vi er mindre værd end det menneske, vi skal yde service overfor. Sådan er det jo ikke andre steder i verden, der yder man god service, fordi det er naturligt og fordi det giver mening i forhold til at give kunder værdi for deres penge.
 

God service handler blandt andet om viljen til at kommunikere med personer, man ikke kender. Det er vi ikke ret gode til i Danmark. Vi synes det er overfladisk og skabet. Omvendt elsker vi at rejse rundt i hele verden og få god service, ja, vi klager ligefrem til rejsebureauer og flyselskaber, hvis de ikke lever op til vores krav om god service.
 

Så det ser ud som om, at vi vil gerne have god service. Vi vil bare ikke selv give den.
 

Karen-Marie Lillelund mener ikke, det handler om manglende vilje hos butiksansatte. Hun tror, det handler om manglende viden og manglende kommunikationsværktøjer.
 

I foredraget ”God service gør hverdagen sjovere” får deltagerne en lattermild opsang og konkrete bud på, hvordan man på samme tid yder god service og får en sjovere arbejdsdag.

Seneste fra Instagram
Hjemmeside design af JUST.MEDIA