Menu

Lyt til KM's podcast "Prøv-li-å-hør-her"

Find podcast her

Derfor får du de bedste idéer under bruseren

oprettet d. under Underholdning

Derfor får du de bedste idéer under bruseren

Lidt frisk overskrift, jeg ved det godt. Men ikke desto mindre er det sandt at rutineprægede aktiviteter, som f.eks. brusebadet, er noget af det bedste til at sætte gang i kreativiteten.

Det var Heidi Møller fra GåMigGlad, der satte gang i tankerne. Jeg interviewede hende tidligere på året til vores podcast "Prøvliåhørher" og hun fortalte om, hvor meget gåture kickstarter kreativiteten.

Det er nemlig sådan, at når hjernen ikke skal koncentrere sig om det, man er igang med, så begynder den at tænke på noget andet.

Altså, når noget er lagret som en vane, når man er blevet det, der så fint hedder "ubevidst kompetent", så bliver der frirum til kreative tanker. 



Du kender det garanteret godt. Det er lige inden man falder i søvn, der kommer en god idé eller en løsning. Det er under bruseren, mens man børster tænder eller hvis man vasker op. 

Udfordringen er at huske idéerne. Så derfor har jeg et forslag.
Få dig en lille notesbog. Sådan en helt gammeldags en af papir, som man skriver i med en rigtig blyant eller kuglepen. Apps er nemlig ikke så gode i denne sammenhæng, fordi der altid er distraherende elementer, som får tankerne til at flyve ind i hverdagscentrifugen igen.

Så altså....
1 stk gammeldags notesbog med en lille blyant, som du altid kan have med.
Den kan ligge i vindueskarmen, når du er i brusebad og på natbordet, når du sover.
Den generer ingen, men den kan måske hjælpe din kreativitet på vej. 


Kærlig hilsen
Karen-Marie


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Seneste fra Instagram
Webdesign af Just Media