Menu

Lyt til KM's podcast "Prøv-li-å-hør-her"

Find podcast her

Truckerhilsen for motionister

oprettet d. under Underholdning

Truckerhilsen for motionister

Et par uger inde i årets challenge, der har det formål at komme sommerens roséform til livs, har jeg gjort en interessant opdagelse. Nemlig, at der hersker et hemmeligt fællesskab blandt motionister

Min challenge går ud på, at jeg skal have pulsen op 21 minutter om dagen. Det er faktisk en challenge, der er lige til at overkomme, selv med det liv jeg fører, hvor jeg bruger utrolig mange timer på landevejen. Jeg elsker nemlig at gå mig en tur i de forskellige byer, jeg kommer til. Der er så utrolig mange smukke steder i Danmark.

Opbakning både på Facebook og i Herning

Når man har gang i sådan en challenge, og måske ikke er den nemmeste at motivere i dagligdagen, så er det enormt vigtigt med opbakning. Derfor har jeg stiftet en Facebookgruppe for alle, der deltager i min challenge. Den hedder #21minutterernok. Her klapper vi af hinanden, når vi har motioneret i 21 minutter, og motiverer hinanden, når vi ikke har nået vores mål en dag. 

 

Det er vigtigt med opbakning, og jeg møder det også i det fri. Forleden var jeg for eksempel i Herning og holde foredrag. Inden foredraget tænkte jeg, at jeg hellere måtte få mine 21 minutter, og jeg gik derfor en tur ved en af Hernings mange søer (Ja, det er utroligt, hvad de midtjyder formår at grave frem af den tørre hede).

 

Her opdagede jeg, at man skam hilsner, når man går rundt om en sø i Herning. På Frederiksberg, hvor jeg bor, skal man som regel have en hund med, før nogen overhovedet viser interesse. Men sådan er det altså ikke i Herning. Her sender man lige et smil eller løfter hånden i en diskret  truckerhilsen, når man møder nogen på sin vej. Og det er altså motivation, der vil noget. 

Smil og nik

Det er ikke kun herninggenserne, der kan finde ud af at hilse, når de møder nogen. Jeg har fundet ud af, at det sker alle steder, hvor der er natur. Når man møder mennesker på stier, ved søer, i skoven - Jamen, så hilser man da på sine egne. I dette tilfælde de mennesker, der også er ude og nyde naturen.

 

Det er ligesom de dage, hvor man vover sig ud på en løbetur i den nærtliggende park. Der findes også en indforstået hilsen løbere imellem. Når man ser et andet prustende menneske i lycra, så giver man altså lige et anerkendende nik. Vi er jo i samme båd.

 

Så dagens opfordring til dig er: smil og nik, når du møder en motionist på din vej. Det motiverer! Og så bliver man i godt humør af det. 

 

Der er stadig halvanden måned tilbage af min challenge, så du kan sagtens nå at være med. Skynd dig ind i Facebookgruppen #21minutterernok. Og hvis jeg møder dig på en motionssti et sted i Danmark, så lover jeg dig en anerkendende truckerhilsen.

 

Kærlig hilsen

Karen-Marie

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Seneste fra Instagram
Webdesign af Just Media