Menu

Lyt til KM's podcast "Prøv-li-å-hør-her"

Find podcast her

Hvilken type er du?

oprettet d. under Underholdning

Hvilken type er du?

Hvilken persontype er du (og hvad kan du bruge det til)?

Er du introvert eller ekstrovert? Igangsætter eller afslutter? Er du en 4’er eller en 8’er? Analytiker, diplomat, udforsker eller vagtpost? Nettet boomer med personlighedstests, der kan fortælle dig, hvilken type du er. Men kan du egentlig bruge den viden til noget?

Indrømmet. Jeg er til fals for personlighedstest. Jeg synes det er sjovt. Men jeg føler også, jeg kender mig selv godt nok til ikke at blive overrasket, når jeg tager en af nettets mange tests. Men det er jo altid dejligt at blive bekræftet i, at man er en kreativ sjæl med hang til at udsætte alt til sidste øjeblik.

Er du den rette medarbejder?

Nu er det jo ikke sådan, at hvis det viser sig, at du er en type x i stedet for en type y, så bliver du aldrig forfremmet eller mister dit job. De fleste virksomheder bruger testene til at få en indikation af, hvordan deres personalegruppe ser ud, og hvad gruppen mangler for at kunne fungere optimal. 

 

For eksempel dur det jo ikke, at en virksomhed kun har ansatte, der kan få gode idéer (med mindre, det er en idébank). Der skal også være nogen, som kan føre idéerne ud i livet. 

En persontypetest fortæller ikke alt om dig

Du kan bruge en persontypetest til at få en indikation af, hvordan du er som medarbejder, og hvilken branche, der måske vil være god fra dig. Men i langt de fleste tilfælde fortæller testen dig nok ikke noget, du ikke vidste i forvejen. 

 

Testen kan derimod sige noget om, hvordan du arbejder sammen med andre. Den kan give dig en forståelse af, hvorfor dig og kollegaen altid kommer i karambolage, når det gælder deadlines. Hvis du nu for eksempel selv er en type, der altid overholder deadlines, og din kollega er lidt mere laissez faire, så kan det jo unægteligt være svært at blive enige. En test kan give dig en forståelse af, hvordan din kollega fungerer. Og det kan gøre samarbejdet lettere, at I forstår hinanden.

 

Du kan teste din arbejdspersonlighed lige her - eller du kan google persontypetest, og bare gå ombord i de utallige tests, der findes.

 

Kærlig hilsen 

Karen-Marie

 

PS: Denne blog er skrevet umiddelbart inden deadline. Sådan en type er jeg nemlig.


 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Seneste fra Instagram
Webdesign af Just Media