Menu

Lyt til KM's podcast "Prøv-li-å-hør-her"

Find podcast her

Rosékuren er slut

oprettet d. under Underholdning

Rosékuren er slut

Om sommeren er det rosé. Om vinteren er det julemaden, der sætter sig som en ekstra bræmme omkring maven og får bukserne til at opføre sig underligt, når man skal have dem på. Om sommeren er det rosé! 

Ja, venner. Rosé og inaktivitet er mine sommersyndere, og de er skyld i, at jeg gang på gang bliver overrasket, når sommeren går på hæld, og det varme tøj sidder en lille smule strammere, end da jeg pakkede det væk.

Det er blevet challengetid

Derfor er det også blevet tid til den årlige challenge, hvor jeg prøver at lægge 2 måneders skøn sommernydelse bag mig og komme lidt op i omdrejninger. Ikke kun arbejdsmæssigt, men også lige få gang i kroppen igen, og rystet sommerdvalen af mig, så jeg kan skrue mig ned i vinterroberne, når den tid kommer. 

Derfor vil jeg fra på mandag og de næste 2 måneder dyrke motion hver dag i minimum 21 herlige sveddryppende minutter. 

21 minutter om dagen er nok

Hvis man spørger Google om, hvor meget motion, man skal dyrke for at være sund, lander man på et sted mellem 3x15 minutter om ugen til 100 minutter om dagen. Der er med andre ord rigtig mange meninger om den sag.

Hvis man derimod skal tro professor Bente Klarlund, så er 21 minutters motion om dagen, hvor du får pulsen op, nok til at holde dig i form. Det hørte jeg hende engang sige til et foredrag. Hun sagde også, at det var bedre at være en smule til den tunge side og dyrke motion hver dag, end at være tynd, og ikke dyrke motion. Og den tankegang, kan jeg rigtig godt lide, så jeg holder mig til Bentes gode råd og kaster mig over de 21 minutter.

Kom med på vognen

Men det kan jo godt være svært at holde motivationen oppe selv. Så jeg foreslår, vi gør det sammen. 21 minutter om dagen i 60 dage. Hvem ved, måske er vi blevet afhængige af motionen til den tid, og kan slet ikke stoppe igen.

På min Instagram Dailykaren og min Facebookside Karen-Marie Lillelund - humor på arbejde kan du følge med og deltage i min challenge. Del dagens workout - om det er trappeløb, powerwalk, dans eller hektisk rengøring spiller ingen rolle. Det er pulsen og fornøjelsen, der tæller. Brug hashtagget #21minutterernok

 

God Challenge

 

Kærlig hilsen Karen-Marie


Kommentar(er) 6

  • Bente Kleis
    Bente Kleis

    Min krop er sĺĺĺ klar 😉

    Svar

  • Karen M. Sřrensen
    Karen M. Sřrensen

    Jeg er sĺ klar😄

    Svar

  • Dorthe Schlelein
    Dorthe Schlelein

    Super, jeg er klar. Hvornĺr starter vi?

    Svar

  • Lena Fjordbak
    Lena Fjordbak

    Jeg er sĺ klar :)

    Svar

  • Eva Lofvall
    Eva Lofvall

    Jeg er ogsĺ klar - tror jeg nok

    Svar

  • Dorte Henriksen
    Dorte Henriksen

    Jeg er klar 👍🏻

    Svar

Skriv din kommentar

Seneste fra Instagram
Webdesign af Just Media