Menu

Lyt til Karen-Maries podcast

Find podcast her

Syng en sang og få gladere medarbejdere

Oprettet d. under Underholdning

Syng en sang og få gladere medarbejdere

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at synge.

Og at jeg mener, det er sundt at synge. Musik er sundt for sjælen, og alle kan synge.

Eller i hvert fald kan alle lære det. 

 

Og der er jo ikke noget bedre, end når ens egne teorier bliver bakket op af hardcore facts. Det gjorde de forleden, da jeg havde et inspirerende møde med Lasse Skovgaard, som er sundhedsforsker - og ekspert i fællessang. Det viser sig, at det er godt for mange ting at smøre stemmebåndene, og helst i selskab med andre. For sang skaber fællesskab. En svensk undersøgelse viser, at når vi synger sammen, så synkroniseres vores hjerterytme. Det en meget enkel og lettilgængelig form for teambuilding. Derudover bliver belønningshormonerne i kroppen og hjernen aktiveret, når vi synger. Det hæver humøret og giver mere overskud til f.eks. at tænke kreativt.

 

Men inden kvikke fodboldfans nu foreslår at begynde fremtidige møder med "lålålålå" og måske snige en enkelt fadøl ind også, så skal det desværre understreges, at det ikke er ligemeget, hvad vi synger. Vi skal synge noget, der gør hjernen nysgerrig. Hvis vi for eksempel holder os til “vi sejler op ad åen”, aflurer vores hjerne hurtigt tonemønstret og begynder at kede sig. Det er f.eks. derfor den sang egner sig til både sene lidt beduggede aftener og til fodboldkampe. Så gem "vi sejler op ad åen" til den slags lejligheder og når der skal synges på arbejdspladsen, så dyk i stedet ned i den skattekiste af sange, der gemmer sig i f.eks. Højskolesangbogen, hvor sangene har lidt mere substans, både når det gælder tekst og melodi.

Sang handler om mere end at ramme tonen. Det handler om fællesskab. Samhørighed. Nærvær. Og det er lige præcis derfor, vi skal                                                            synge mere på jobbet. Så drop fredagssneglen og saml jer om klaveret. Det giver gladere, sundere og mere kreative medarbejdere. 

 

Syng godt, og hav en dejlig dag derude på de danske arbejdspladser.

 

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad sang gør ved os mennesker, så kan du læse mere om min samtale med Lasse Skovgaard her i mit næste nyhedsbrev .

                          

  


Kommentar(er) 2

  • Irene hansen
    Irene hansen

    Vi var nede og hører dig onsdag d.21/3i Gram det var bare det bedste vi har hørt længe vh irene

    Svar

Skriv din kommentar

Seneste fra Instagram
Webdesign af Just Media